Yellow Inferno på tur 29. august 2017

Jeg vil rette en stor tak til vores gule kæmper og vores 2 fantastiske trænere. Uden dem og deres resultater sidste år, var denne tur jo aldrig blevet til noget.

Dernæst går tankerne til hele organisation Esbjerg Energy, samt sponsorerne for uden dem havde holdet ikke fået "lov" til at spille med hvor det er sjovt. Vi må jo indrømme at det er jo ikke en helt billig affære.
Så TUSIND TAK til jer!

Jeg/vi havde set frem til denne tur, som ville indbefatte en hulens masse kilometer og igennem 5 lande på bare 4 dage. Og tankerne var da også mange, ville vi kunne holde hinanden ud "spærret" inde i SÅ mange timer... uden man bare kunne trække sig for sig selv et kort sekund. Men disse tanker måtte komme til skamme, hold nu op vi havde RIGTIG mange sjove og festlige timer, nogle vi kan kigge tilbage på i mange år.
Den første dag startede vi ud fra Esbjerg med kurs mod Trinec, en køretur på 1160 km, første pitstop var selvfølgelig grænsebutikken for at bilen eller vi må hellere sige proviant til personerne i bilen skulle hentes. Derefter kørte vi mod den polske grænse, og man må sige at vi var slet ikke i tvivl da vi krydsede grænsen, for de første 50-60 km i Polen var en dårlig efterligning af bumletoget i Legoland, men som polakkerne selv sige "You can't have it all, so we have the girls"😂

Da vi nærmede os midnat krydsede vi endnu en grænse, men nu var der heldigvis ikke mange km tilbage da Trinec ligger lige op af grænsen til Polen.
Endelig kl 00.30 stod vi foran Hotel Central. Trætte, hæse og nogle af os lidt lettere overrislet 😜

Næste dag var jo kampdag, vi havde hørt at vores spillere skulle træne om formiddagen, så vi hoppede i bilen for at komme ud og se lidt af træningen. Da vi ankom til arenaen, blev vi slem skuffede.. ALT var lukket og låst, ingen adgang for fans overhovedet.
Nåh, men som vi nu stod der udenfor Werk Arena ankom vores spillere i deres bus, og gad vide hvilke tanker der susede igennem deres hoveder over at der stod 6 tossede Energy fans og tog imod dem.

Og her skylder vi endnu en større tak til holdet bag holdet, Mark og Thor. For var det ikke for dem havde vi ikke fået en rundvisning i omklædningsrummene og fået taget et billede sammen med hele holdet. KÆMPE TAK TIL JER ❤️

Resten af dagen blev brugt til at oplade kræfterne til aftenens kamp, det gjorde vi i form af god mad og Tjekkiske øller 🍽🍻

Kampen er der ikke så meget at sige noget om, vores gule kæmper knoklede, men her må vi bare erkende at vi blev "straffet" på selv de mindste fejl, af et hold der bare kan det der, og det må man tage hatten af for. Men trods resultatet på tavlen havde vi vores egen lille fest på tribunen, men selv på tribunen måtte vi overgive os til stormagten.... 6 festglade tosser mod 2500 var alligevel en tand for meget, men vi hyggede, sang og gav den gas til stor morskab for rigtig mange tjekkere, vi følte os lige pludselig som kendte megastjerner, for der gik ren paparazzi i det.... hvilket betød at den næste times tid efter kampen var vi hovedattraktion foran hallen... aldrig nogensinde før har SÅ mange blitz blinket mod os på så kort tid.. og da vi "endelig" blev sluppet fri, stod vi i en by hvor Engelsk er et fremmedord, vi fik dog lokket politiet til at ringe efter 2 taxier til os.. ikke hver dag det sker 😉

Så blev det lørdag kl lort om morgenen, hvilket betød MANGE timer, km og 2 sejlture foran os... og her vil mange nok tænke, at der ville være ro i bilen men nej batterierne var på dette tidspunkt ikke opbrugte endnu, så vi fortsatte det høje humør og sangundervisningen, til stor morskab for nogen 😜

Kl 00.30 landede vi langt om længe i Jönköping på Scandic hotel. Vi fik nøglerne udleveret, og jeg tror ikke der gik mange minutter før der lød høje snork fra vores værelser.

Om morgenen så friske og veludhvilet som vi nu kunne være, stod vi op til lækker morgenmad så vi kunne blive tanket op til endnu en kamp og oplevelse. Vi fik hilst på spiller og træner og ønskede god kamp, derefter blev der indtaget lidt sjusser så stemmerne kunne få lidt smørelse og vi atter var klar til kamp.

Foran hallen blev der endnu engang blitzet og filmede, lidt sjovt at der var sådan en påstyr over 6 gule tosser, men vi tog det med smil og glade dage 😊

Kampen i korte træk kan man vidst rolig sige var godkendt trods resultatet, vi var velspillende og havde gode chancer. Men hvad vi ikke vandt på banen, blev så vundet på tribunen, så jeg tror der er nogen der skal en ekstra tur til Kinnarp Arena, for der må ligge nogle tabte stemmebånd 🤣🤣

Kl 17.30 begav vi os så ud på den sidste køretur for denne omgang... Esbjerg Here We Come, og man må sige at her var gassen ved at være feset ud af den sidste ballon, og der var ved at være rimelig ro på tropperne.
Kl 01.00 blev nøglen drejede i bilen og vi takkede den for at have bragt os rundt på denne fantastiske rejse... vi havde kun en enkelt gang hørt lidt host fra lynet, det var da den skulle starte på en rasteplads på den tyske motorvej... men det skulle da også være underligt hvis den ikke også havde et lille træt punkt..
Så et stort tak skal lyde til KIA, tak fordi du fragtede os de 3200 km på de 4 dage, uden svigt overhovedet, trods underlige sange og lugte(gammel sprut) undervejs på turen...

Og TAK til dig der orkede at læse dette, har krydret "historien" med lidt billeder fra turen.

God dag derude. Vi ses forhåbentlig i hallen på torsdag 💛💙